Fod- og neglesvamp
Fod- og neglesvamp er ofte forårsaget af den samme type svamp (dermatofytter), som trives i varme og fugtige miljøer.
De mest almindelige symptomer på fodsvamp er revnet, løs og skællende hud mellem tæerne og på siderne af fødderne. Huden kan blive rød og kløende, samt føles sviende eller brændende. Behandling mod fodsvamp er bl.a. svampedræbende cremer, spray og pulver.
Neglesvamp kan være vanskeligt at behandle, da infektionen sidder i selve neglen. Neglen ses ofte med brunlige striber, er ofte fortykket og porøs. Man skal forvente, at behandling af neglesvamp kan tage op til 1 år, da man først er fri for neglesvamp, når en helt ny og sund negl er vokset ud.
Har man fod- eller neglesvamp er det vigtigt med god selvpleje, hvor man sørger for at vaske fødderne ofte med vand og sæbe, samt tørrer dem godt bagefter, især mellem tæerne. Det er vigtigt, at man skifter strømper og sko regelmæssigt og strømperne skal vaskes på minimum 60 grader.
Nedenfor finder du produkter, som du selv kan bruge til at behandle fod- og neglesvamp med derhjemme.